Foredrag: Er en god mor en lykkelig mor?

Hvad er det for noget med at både lykken, angsten og vreden bliver forstærket, når man bliver forældre?
Er en god mor en lykkelig mor?
Hvorfor kan det være svært at andre skal holde babyen og hvordan siger man det højt?
Og må man overhovedet sige den slags højt?
Hvordan hulen får man en pause en gang imellem?
Og hvad er det for en knugende fornemmelse af ensomhed, som mange kvinder oplever i deres barsel?

Det kan være svært at sætte ord på, hvad der sker indeni, når man bliver mor og far, og med foredraget her vil jeg forsøge at sætte ord på alt det usynlige, der foregår i mange forældres indre.

Jag er podcaster, foredragsholder, mor til to, cand.komm. og har skrevet speciale om fødselsdepressioner og livsovergange, som sociologisk fænomen.

I dette foredrag fortæller jeg om min egen rejse ind i moderskabet, hvor jeg fik en efterfødselsreaktion og manglede et sprog for de forandringer, jeg oplevede. Jeg vil også fortælle om hvordan lykkeidealer bland forældre har forandret sig igennem tiden og hvordan vi kan forstå skam på en ny måde, for at få has på den. Dagen byder på konkret viden om livsovergange, personlige fortællinger om forældreskabet og fortællinger om at komme igennem livskriser.

Babyer er meget velkomne til det her foredrag. Hvis du ikke har været i bad i en uges tid, er du også velkommen. Foredraget vil både være relevant for mødre og fædre, der syntes, det er svært at blive forældre og dem, der svæver på en lyserød sky af babylykke. Ligesom foredraget kan være relevant og vinkles til fagpersoner, der arbejder med målgruppen.

Book mig til et foredrag eller en talk i jeres mødregruppe, forening, firma eller kirke og oplev et par timers samhørighed og et fællesskab, hvor det er okay også at dele de svære følelser.

Skriv til mig på laura@jegermor.dk eller ring på 50914356 hvis du vil høre mere eller booke mig til et foredrag, en debat eller talk.