©2018 by Jegermor

Søg
  • Jeg er mor

Er jeg den bedste mor til mit barn?

Jeg husker et par uger efter at jeg havde født mit første barn, tanken der slog rod i mit indre:


Hvad nu hvis jeg ikke er den mor mit barn havde regnet med? Hvad nu hvis mit til tider melankolske sind tynger mit barn? Hvad nu hvis mit barn ikke er tilfreds med at være havnet hos mig? Hvad nu hvis det er derfor, at hun græder?


Jeg husker, at jeg tog mod til mig da sundhedsplejersken kom et par måneder efter for at screene mig for fødselsdepression. Jeg konfronterede hende med mine overvejelser.

Hun affærdigede mine spørgsmål. “Se på dit barn Julie. Din datter er godt på vej og du gør det så godt!”


Jeg troede ikke på hende. Jeg kunne vel altid gøre det en tand bedre.


Her efter syv år, nu mor til 2, kan tanken stadig slå ned:

Hvad nu hvis jeg var mere sprudlende, lattermild og åben for hoppen i sengen, ville mine børn så have et sjovere liv?


Min veninde sagde for nyligt, efter at hun havde indfanget sin dreng for femte gang, fordi han ville balance på molens kant og smed sig på asfalten med skrig mod himlen, når hun sagde nej: “Tænk hvis han havde fået dig som mor Julie, så havde han måske haft nemmere ved at være mere rolig.”


Det efterlod mig med en følelse af stilhed. Hvorfor piner vi mødre os selv med sådanne spørgsmål?


Hvad nu hvis... jeg var musikalsk, ville min søn så blive mere mødt i hans altid gyngende krop mod en rytme i luften? Hvad nu hvis... jeg havde et bedre forhold til min vrede, ville min datter så være bedre til at sige fra?


Pisken er hård og jeg svinger den gerne selv. Den tager glæden ud af det jeg har med mine børn når jeg fokuserer mod horisonter i mit hoved.


For er mine børn kun det de er i kraft af mig? Hvor efterlader det mine børn?

Og ikke mindst mig selv?


Daniel Stern, professor i psykologi, siger, at kvinder der bliver mødre, på et tidspunkt vil rammes af et alvorstungt ansvar.

For igennem livet befinder mennesket sig i en dialog med sig selv om, om det er i stand til at tage vare på sig selv som menneske, og om det er i stand til at være en del af flokken.

Som mor kommer der en ny dimension; er jeg i stand til at få dette lille menneske til at overleve og få det godt på vej ud i livet?


I mit arbejde med at skabe appen "Jeg er mor er" dette spørgsmål blevet mig mere og mere nærværende. Alle kvinderne jeg møder synes på deres egen måde at være optaget af det.


Og har du lyttet til vores app "Jeg er mor", har du kunnet møde Stella når hun fortæller om ikke at kunne få amningen til at lykkedes. Sara der ikke havde behov for at holde sit barn hele tiden, og Johanne, der følte vrede i starten af sit moderskab. Alle stiller de spørgsmålet; hvad hvis jeg havde gjort det anderledes, hvordan ville det have haft effekt på mit barn?

Ikke at de ønsker, at barnet skulle være anderledes oven på hændelserne, men mere at egne handlinger havde en begrænsning. Ikke til det bedre. Ikke til det værre. Men, at der var noget der blev som det gjorde, og at tvivlen til tider sviger og til andre tider holdes i ave. Hver af kvinderne gør det på deres egen måde.


I Lauras stue, hvor vi optager til "Jeg er mor" stiller Laura og jeg også spørgsmålet igen og igen til den psykolog, kropsterspeut og jordemoder der gæster os i Lauras stue hvor vi optager.


Gang på gang forbløffes jeg af svarene vi får og den ro der følger efter.

Jeg vil invitere dig til at komme ind og lytte med, så du finder svarene for dig selv. Jeg tror på, at det er de bedste.


Kh Julie


Du finder appen "Jeg er mor" her : https://itunes.apple.com/app/jeg-er-mor/id1434058552?ls=1&mt=8


Har du lyst til at læse om Lauras og min bevægegrund til at skabe en app til mødre, kan du gøre det her: https://www.jegermor.dk/om-jegermor


(Et af mine yndlingsbilleder af Laura og jeg hvor vi deler en solskinsstund)