©2018 by Jegermor

ER DU VORES KOMMENDE SOCIAL MEDIA UNIVERSITETS PRAKTIKANT?

Drømmer du om at blive en del af et iværksættermiljø, og vil du være med til at udvikle en virksomhed med en stærk social profil til nye højder? Så er det måske dig, vi mangler?

’Jegermor’ er en virksomhed, der producerer og leverer podcasts til mødre på barsel. Vores ”Why” handler om at mindske fremmedgørelse og ensomhed blandt kvinder på barsel. Det gør vi igennem forskellige tiltag, men vores primære forretning er salg af abonnementer til podcast appen ’Jegermor’. Appens lydunivers indeholder en blanding af personlige fortællinger, faglig viden, øvelser og kunstneriske fortolkninger af nogle af de emner, der fylder som nybagt mor. Appen indeholder både en gratis og en betalende del. Der produceres løbende nyt indhold til platformen.

Vi har lige nu en solid følger-skare på Instagram samt abonnenter på appen. Ambitionen er, at vi vil hjælpe endnu flere kvinder og gøre en forskel for dem i hele verden. For nyligt er vi begyndt at køre kampagner på Instagram og Facebook. Dog har vi brug for en ambitiøs person, der brænder for dette, og som tager ejerskab. Du skal sætte kampagner op, udvikle og hele tiden forbedre disse kampagner ved at anvende ’analytics’ værktøjer. Du skal være med til at udvikle salget via vores SoMe strategi og gøre den skarp.

 

Vi ønsker, at du:

  • Kan arbejde med Facebook Business Manager ift. annoncering på Instagram og Facebook

  • Er selvstændig og brænder for at eksekvere

  • Forstår at forbedre kampagner via ’analytics’ værktøjer og vil tilegne dig ny viden inden for dette felt

  • Kan arbejde hjemmefra og strukturere din egen arbejdstid

  • Har teknisk snilde

Det her får du:

  • Du bliver en del af et iværksættermiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling

  • Sparring og praktisk erfaring med at øge salget via SoMe kanaler

  • Et stort ansvar i en virksomhed, hvor vi også går op i at have det godt sammen

  • Mulighed for at tilegne dig ny viden inden for digital marketing

  • Frirum til at udvikle egne kompetencer

 

Du kommer i det daglige til at køre tæt parløb med Laura Vilsgaard, der er direktør i ’Jegermor’. Vi skal også have det sjovt undervejs, mens vi vækster ’Jegermor’ – det bliver en fantastisk rejse.

Ansøgningen sendes til: mirella@jegermor.dk senest d. 10. januar. Har du spørgsmål, så ring til Laura på +45 5091 4356. Vi holder samtaler fredag d. 17. og mandag d. 20. januar 2020. (Undlad dit CPR-nummer i ansøgning/CV. Alle ansøgninger/CV bliver slettet, når vi har fundet vores nye praktikant.)